Artiklen, der i virkeligheden er en reklame
Sådan genkender du en reklame forklædt som artikel
Lektion 2 af 6 · ~7 minutter
En reklame forklædt som artikel (også kaldet en »advertorial«) ligner en almindelig nyhed: et nyhedssite, en »Sundhed«-sektion, en forfatter, der er »læge«, kommentarer fra læserne. Det føles ikke, som om nogen prøver at sælge dig noget — du »læser bare en historie«. Derfor stoler du mere på den.
Den slags artikler bliver skrevet efter en skabelon. Rækkefølgen af delene ændrer sig næsten ikke:
- En overskrift, der lover noget En ekspert, en provokation, »her er grunden til, at intet har virket for dig«.
- Smerte og skam En velkendt scene: »Jeg er 44, og igen kan jeg ikke passe min yndlingskjole.«
- Opdagelsen »Forskere i København fandt den virkelige årsag.« Det er ikke personens skyld — det er »hjernen«, »hormonerne«, »nervesystemet«.
- Produktet dukker op senere Appens navn dukker først op halvvejs, når du allerede er enig i, at der er et problem.
- En resultatdagbog Dag 1, dag 5, uge 3, uge 4.
- Anmeldelser og kommentarer Altid med en »tidligere skeptiker«.
- Rabat og knaphed »60 % rabat for nye brugere«, »sidste gang blev det udsolgt på 48 timer«.
- En knap »Tag den gratis test« Derefter kommer et langt spørgeskema før betalingssiden — det er næste lektion.
Du klikkede på en annonce på sociale medier og landede på en »artikel«. Find 8 tegn på, at det er en reklame for en app og ikke journalistik.
- En bitte lille »Annonce«-mærkat: Der står, at det er en reklame — men med den mindste lysegrå skrift i et hjørne. Juridisk er mærkaten der; i praksis er den næsten umulig at få øje på.
- En overskrift efter en skabelon: Skabelonen: »Ekspert: ›I årevis hjalp [den sædvanlige løsning] ikke — indtil [udenlandske] forskere fandt den virkelige årsag.‹« Den lover hemmelig viden og en fjende (»branchen vil ikke have, at du ved det«).
- En forfatter, du ikke kan finde: »Dr. Helen Marks, neuropsykolog« — ingen arbejdsplads, ingen links, ingen udgivelser. Billedet er et helt almindeligt billede fra internettet. Prøv at søge efter forfatteren: som regel findes hun ingen steder undtagen i artikler som denne.
- Stjerner på en artikel: »4,8 ★ — 3.120 bedømmelser« på en nyhedsartikel? Sådan ser produktsider ud, ikke journalistik. Tallet er en del af skabelonen.
- En rabat midt i »nyheden«: Et uafhængigt medie sælger ikke abonnementer med 60 % rabat i et banner, der følger med dig ned ad siden. Det er det første tegn på, at hele »artiklen« bare er en reklame med en købeknap.
- En dagbog »Dag 1 — Uge 4«: Historien »først troede jeg ikke på det, på dag 5 mærkede jeg en forskel, en måned senere er jeg et andet menneske« er en standardblok. Den er skrevet efter en skabelon, tit med den samme tekst til forskellige produkter.
- »Kendt fra« uden links: Logoer fra medier uden links til rigtige artikler beviser ingenting. Nogle gange er det bare et billede med nogle navne på.
- Perfekte kommentarer: Skabelonen har faste roller: et par stykker, der »allerede har købt det«, en »skeptiker, der prøvede det alligevel«, en »ekspert« og en, der »tager testen lige nu«. Antallet af likes er faste tal.
Sådan tjekker du det på et minut
- Kig efter en mærkat som »Annonce«, »Reklame«, »Sponsoreret« — øverst eller helt nederst.
- Tjek sidens adresse. »sundhed-dagens-nyt.top« er ikke en avis.
- Søg efter forfatterens navn. En rigtig læge dukker op på en klinik eller i videnskabelige artikler.
- Klik på »kendt fra«-logoerne. Hvis de ikke fører til rigtige artikler, er de bare et billede.
- Kig efter anmeldelser af appen uden for dens egen side: i app-butikken, på fora eller ved at søge på »appens navn + opsige«.
Quiz
Hvad er en »reklame forklædt som artikel« (en advertorial)?
- En uafhængig test af en app
- En reklame, der skal ligne en artikel eller en personlig historie
- Anmeldelsessektionen i en app-butik
Det er en reklame, der er lavet til at ligne en artikel i en avis eller på et nyhedssite. Ordet »advertorial« kommer af de engelske ord »advertisement« (annonce) og »editorial« (redaktionelt stof).
Artiklen har en »Kendt fra«-sektion med logoer fra medier. Hvad beviser det?
- At journalister har testet produktet
- Ingenting, medmindre logoerne linker til rigtige artikler
- At produktet er populært i USA
Uden links til artiklerne er det bare et billede. Og selv med links: at blive nævnt er ikke det samme som at blive anbefalet.
Hvorfor dukker produktets navn først op halvvejs i »artiklen«?
- Så bliver den kortere
- Så du først er enig i, at der er et problem, og stoler på forfatteren — og først derefter får »løsningen«
- Det kræver loven
Først historien og tilliden, så produktet. Hvis de viste produktet med det samme, ville du opdage, at det er en reklame, og lukke siden.
Hvad er den hurtigste måde at tjekke den »læge«, der har skrevet artiklen?
- Se på billedet — læger ser troværdige ud
- Søge på navnet på nettet sammen med ordet »klinik« eller i medicinske databaser
- Læse kommentarerne under artiklen
Billeder er nemme at finde på nettet, og kommentarerne er skrevet af de samme folk, som skrev artiklen. Et minuts søgning på navnet viser, at lægen ikke findes.
30 spørgsmål om dig — og én plan til alle
Alle apps, forfattere, medier og anmeldelser i dette kursus er opdigtede. Enhver lighed med rigtige produkter er tilfældig. Kun tricksene er ægte.